Så vi forstår hinanden…

Da jeg jo bl.a. vil smide små opslag op, om de champagner jeg støder på, synes jeg det ville være fair, at skrive lidt om mine erfaringer og præferencer – blot så du kender præmisserne.

Som de fleste af mine venner, bekendte, kollegaer og tidligere chefer ved, så er min hukommelse er ganske håbløs. Det gør det relativ svært at udvikle mit smagskartotek i en fart, som er tilfredsstillende. Min gode ven Simon gør dog alt hvad han kan for at banke alle smagsoplevelserne fast. Tror dog han vil have mere held med at tænde et bål med to våde vingummibamser, men han prøver – point for det.

Jeg har i bund og grund på ingen måde smagsløg eller en lugtesans, der kan retfærdiggøre nogle af de champagner jeg har smagt gennem min karriere, som glad fuld dreng, men er du åndssvag jeg har nydt dem!!

Billecarte-Salmon

Du skal derfor ikke forvente voldsomme analyser af om champagnen fx dufter af en semimoden eller en meget moden nød. Det kommer hvis mine smagsløg bliver klar til det, men indtil da må du nøjes med lidt hyggelige kommentarer, som skjuler min uvidenhed 😉 Derudover synes jeg altid det er skægt, når folk skal dikterer hvad folk skal smage i vinene, især når det er noget den almene remouladedansker ikke kan forholde sig til. For hånden på hjertet – hvor mange af jer har nogensinde kunne smage birketræ med et strejf af blyant i jeres vin?

Champagne præferencerne er semi gamle og ok gamle blanc de blancs. Unge blanc de blancs kan også være meget meget lækre, men på en helt anden måde da de smider rundt med noget friskhed, som jeg synes er ret fedt. Den skal dog have den rigtige balance, da syren godt kan blive for markant. Jeg er ikke så god til pinot noir, da jeg tit synes det gør champagnen for rå og kantet. Det kradser mig lidt på drøblen, hvilket ikke rigtig huer mig. Pinot meunier har jeg desværre ikke kunne finde ud af at definere endnu. Jeg har kun drukket ca. 10 forskellige champagner, som udelukkende har været lavet af pinot meunier, så prøver at finde en fællesnævner for druen, men har desværre ikke fundet den hellige gral endnu.

Lige for at opsummere:

Forvent ingen politiken.dk anmeldelser, som folk ikke fatter en meter af alligevel.

Blanc de blancs er the shit.

Efter at have læst det her, har jeg fundet ud af, at jeg egentlig er ret kedelig… Vi pepper det lige op med et billede af RIHANNA! God bless us all!

Rihanna


Skriv et svar