stærkere end nogensinde – eller det er jeg egentlig ikke, men jeg er i hvert fald tilbage. Jeg har været lagt ned af arbejdet, og kan nu nyde solen og samtidig skrive lidt. Jeg har dog ikke ferie endnu, jeg kan bare gå til normal tid. Men solen skinner og damerne ser flotte ud! Så kæmpe SCORE!
Weekenden har bl.a. stået på hygge og afsked med en kammerat, som tager til Australien for at arbejde i 5 mdr. Vi lejede en dobbelt kajak, købte en sixpack og sejlede rundt og så på flotte piger omkring Islands Brygge – det var mildt sagt den bedste ide nogen nogensinde har fået!
Derefter stod den på champagne. Jeg var egentlig rimelig bombet – helt smadret af solen og det dødstechno som åbenbart fulgte efter mig på Bryggen(!?), og det første der så sker er, at jeg bliver bedt om, at skænke champagne til gæsterne og tørre glas af! Like WTF!?
Meeeen når skabet så sådan ud, så kunne jeg godt leve med det – på trods af min lille misytring!
Jeg endte overraskende nok med at blive rigtig, rigtig fuld, så min liste over hvad der røg i halsen er nok ikke udtømmende – eller særlig præcis, men listen tror jeg så nogenlunde sådan her ud:
Dom Perignon 1992, Billecarte-Salmon Nicolas Francois 1996, Billecarte-Salmon 1996, Diebolt-Vallois Fleur de Passion 2005, Diebolt-Vallois Fleur de Passion 2006, Claude Cazals Clos 2002, J. De Telmont – Grand Couronnement Magnum, J. De Telmont Heritage 1985, J. De Telmont Heritage 1990, Vazart Coquart 1985, Vazart Coquart Special Club 2004, Grongnet Special Club 1999, Royal Coteau Vielles-Vignes 2005, Charlier & fils Bacchus 2005, Billecarte-Salmon Sous Bois, J. De Telmont O.R. 1735 2002. Derudover var der vist en clos mere og noget rosé fra både J. De Telmont og Royal Coteau m.fl. samt 8-10 forskellige champagner mere.
Aftenens vinder var for mig Diebolt-Vallois Fleur de Passion 2005, Claude Cazals Clos 2002 og Vazart Coquart 1985. Alle sammen blanc de blancs og lavet af nogle ganske fremragende producenter! De er meget forskellige, men fungerer bare så lækkert på hver deres helt fantastiske måde! De kilder de helt rigtige steder! Det var fandme, så der næsten gik helt snobberne i den, og man blev helt dejlig liderlig af de champagner!
Diebolt-Vallois flagskib, den fadlagrede Fleur de Passion er så lækkert et glas, at jeg vil anbefale alle, som har drukket lidt champagne at købe en flaske og nyde. Det skal dog siges, at det ikke er en flaske jeg ville anbefale som førstegangs flaske, da jeg synes at Diebolt-Vallois har så meget saft og kraft i sig, at det let kan skræmme folk lidt væk (Det gælder især de unge årgange, læs. dem man stadig kan få for menneskepenge). Til nyere champagne-mennesker vil jeg nok anbefale en Royal Coteau Vielles-Vignes 2005, den er så lækker, nem at drikke og på ingen måde anonoym. Det er blanc de blancs på meget højt niveau.
Dom Perignon 1992 var for mig ret ligegyldig – og det er bestemt ikke for, at sætte mig selv på en piedestal og så hoppe om i køen for at øffe skældsord af kæmpe producenterne. Den sagde mig bare ikke særlig meget. En af mine kammerater, som er en dygtig vin- og champagnesmager/drikker – kommenterede på, at den kendte “parfume”, som Dumme Peter bruger, ikke var så voldsom her og fungerede bedre, end i så mange andre årgange fra Moëts prestigelabel. Men igen – naaah… Det skal dog lige siges, at det ikke er fordi jeg synes Dom P er decideret dårligt, den smager ganske godt, men jeg synes bare ikke, at det er noget særligt.
Det var alt for denne gang! Ses på Bryggen – det er mig med kikkerten!
P.S. Ja – kan virkelig ikke komme med en særlig god grund til det her billede udover, det er et bevis for, at jeg førte en samtale med en pige!