du har siddet i en cykeltaxa op af Avenue des Champs-Élysées med en habil promille til tonerne af Public Enemy…
Jeg har været så heldig, at være et smut forbi Paris med de her tre flotte fyre.
Mit mål var egentlig rimelig simpelt – at drikke så meget champagne som muligt, så jeg havde en stabil promille gennem hele ferien – det lykkedes næsten. Selve turen stod på shopping, sightseeing og champagnedrikkeri. Vi var forbi bl.a. Eiffeltårnet, hvilket var rimelig lort for en med højdeskræk, Notre Dame og Triumfbuen.
Paris er i bund og grund deluxepakken af København, Paris er langt større og flottere. Og det er hvad der sker, når det er røv arrogante folk der bygger, så bliver det bare større og sjovere end når det er en remouladedanskere der lægger stenene.
Eller 
Eller 
Valgene er vist rimelig lette – I rest my case.
Fredagen blev en dag man sent glemmer, eller for Mads’ vedkommende ikke rigtig kan huske. Jamal og Niklas ville i Disneyland for at lege med Anders And og Mickey Mouse, så Mads og jeg ville tage en rolig dag hvor vi bare chillede rundt. Vi startede i jødekvarteret, hvor vi stødte på ca. 0 jøder, hvilket var en kende skuffende, når man havde sat næsen op efter festlige hatte og sjove frisurer.
Da Notre Dame ikke lå så langt væk, gik vi derhen og så på en masse kinesere som tog en masse billeder. Derfra gik vi forbi Louvre, som var voldsomt flot! Er du helt latterlig, det er flot!
Klokken var nu mere end 13 og jeg havde ikke fået mit første glas champagne – så jeg var lidt stresset! Vi gik forbi en butik der hed Lavinia, hvor vi spillede bordfodbold og smagte noget Laurent-Perrier Rosé, hvilket var ret skidt. Vi gik i deres bar og drak et par glas champagne – to non-vintage blanc de blancs som var meget forskellige. Ganske udemærkede især fordi – NU var der hul på bylden. Vi gik ned i deres kælder og købte en flaske af Pierre Gimonnet’s Special Club fra 2005, og er du gal det er et godt glas! På trods af den unge alder, så var syren meget afbalanceret og chardonnay fedmen var stor og lækker. Ikke så meget citrus, bare lækker lækker chardonnay.
For enden af Avenue des Champs-Élysées mødte vi en cykeltaxa, som kørte os til Triumfbuen til lyden af Public Enemy på fuld skrald. Tror måske han fortrød, at han tog os med, eftersom hans højtalere var placeret lige ved siden af hans ører, og vi kun spillede to forskellige sange i løbet af de mange timer vi sad i cykeltaxaen – Harder than you think med Public Enemy og så selvfølgelig Niggas in Paris! Han cyklede sindssygt langsomt, men til gengæld brugte han både fortov, hvor han var ved at køre folk ned, og vejen hvor han skabte små fine køer af vrede franskmænd. De løsnede dog lidt op, da de kunne høre musikken og se to fulde drenge have en fest.
Derfra kørte han os forbi en vinbutik hvor vi købte to flasker champagne, Ruinart, blanc de blancs og Bollinger, Special Cuvée. Ruinart’en ved man hvad er, et ganske godt glas, og især rigtig godt at servere for folk, som måske ikke synes champagne er Guds gave til mennesket. Bollingeren synes jeg er ret kedelig, og ikke voldsomt god, men man bliver stadig lidt bedugget af den. Med to champagner i hånden gik turen mod Eiffeltårnet. Vi overvejede at gå derop, da vores promille kunne hjælpe lidt på højdeskrækken, men da vi ikke måtte få vores champagne med opgav vi projektet.
Derefter stod den på rundtur i Paris’ gader og selvfølgelig forbi en vinbutik og købe en flaske mere. En Fleury 2005, som faktisk var et rigtig fint glas, dog ikke så godt som Pierre Gimonnet’s Special Club 2005. Den var lidt fladere i smagen og havde ikke den samme fedme, men den var nu rigtig god.
Vi var forbi en masse forskellige ting som jeg ikke har den fjerneste ide om hvad var, men vi havde en promille som var skyhigh, så alt var en fest. Vi holdt en masse pauser og tog en masse håbløse billeder, som jeg vil spare dig for. I får dog lige et par stykker som viser, at vi nok skulle have siddet bagerst i bussen.
Vi skulle mødes med Niklas og Jamal på hotellet for at følges til aftensmad. Vi gik så alle sammen mod en restaurant, da Mads og jeg pludselig så en fernisering. Vi blev ret hurtigt enige om, at vi liiiiiige skød aftensmaden et par minutter, så vi gik ind og drak hvidvin med kunstneren og de andre 5 gæster (læs. hendes nærmeste familie, som nok var tvunget til at være der). Mads bildte dem åbenbart ind at vi var kunstelskere, hvilket gav nogle ret akavede samtaler, når de så spurgte mig om kunstting.
Da vi havde drukket deres hvidvin, tog vi hen for at mødes med de to andre, som var begyndt at spise. De havde ikke drukket, så de blev ret hurtigt ok trætte af os, så de gik på bar for at se fodbold før vi havde spist færdigt. Vi tog hen til dem efter maden og drak øl, og så var det hen til Paris’ svar på Jomfru Ane Gade – et Guds forladt sted, men på det tidspunkt havde vi ikke rigtig nogle nedre grænse.
I får lidt om de andre dage på et andet tidspunkt.
Godt VM alle sammen!
Nå ja – sådan her ser det ud når promillen er høj, vejret er godt og levemændene for alvor levede!
Yo Chuck bust the move!